Professionel makeup artist uddannelse med kreativ kant og stærk faglighed

Legacy Beauty Academy

Professionel makeup artist uddannelse med kreativ kant og stærk faglighed

Drømmer du om at blive makeup artist og skabe looks, der både rører, ryster og imponerer? Hos Legacy Beauty får du en certificeret uddannelse, der kombinerer det tekniske håndværk med kunstnerisk frihed, personlig udvikling og stærk forretningsforståelse.

Vores makeupartistuddannelse er den eneste i Danmark med drag som fast modul.

Det betyder, at du lærer at arbejde med alt fra klassisk beauty og brudeopgaver til Drag makeup, performance-makeup, parykstyling, SFX og kreative catwalk-looks. Du bliver undervist af erfarne makeup artister, der selv arbejder i branchen – og du lærer både at mestre penslen og forstå, hvordan du bygger din karriere op.

Hos Legacy Beauty handler makeup ikke bare om skønhed.
Det handler om identitet. Udtryk. Transformation.

Vi tror på, at alle fortjener at føle sig stærke og trygge i deres kreativitet. Derfor bygger vores uddannelse på fællesskab, inklusion og plads til at være dig selv – både foran og bag spejlet.

Læs mere om MUA uddannelsen her

Bliv certificeret makeupartist på Legacy Beauty Makeup Academy

Uddannelsen dækker alt fra beauty og brude til special effects, parykstyling og drag makeup som fast modul. Få professionel undervisning, kreativ frihed og plads til at udvikle din egen stil.

Første hold starter efteråret 2025

Vil du høre mere om Legacy Beauty Academy?

SKABT AF MAKEUPARTISTER

Kim er grundlægger og ejer af Legacy Beauty Makeup Academy og står i spidsen for skolens faglige og kreative retning. Også kendt som dragperformeren Di Di Cancerella er Kim specialist i kreativ transformation, drag- og performance-makeup, samt film og tv inden for special effects. Han underviser med humor, præcision og en kompromisløs kærlighed til det udtryksfulde og det ekstra. Med sin erfaring fra scenen bringer Kim attitude, storytelling og selvtillid direkte ind i undervisningen og inspirerer kursister til at finde – og eje – deres helt egen stil.

Sammen med Kim underviser Anna Schäfer, som har mere end 5 års erfaring fra beautyindustrien. Anna har blandt andet arbejdet på photoshoots, musikvideoer og Copenhagen Fashion Week og har en stærk forståelse for kundebevidsthed og professionel tilgang fra sin tid hos MAC Cosmetics. Hun kombinerer teknisk kunnen med brancheforståelse og lærer kursister og eleverne, hvordan makeup fungerer både kreativt og kommercielt.

Derudover underviser Yasmine Alkaraz, som er specialist i brudemakeup, facepaint og fantasy-makeup. Yasmine har stor erfaring med showmakeup, events samt hverdagsglam og er kendt for sit sikre øje for detaljer, farver og stemning. Hun mestrer både det elegante, det kunstneriske og det legende og giver elever og kursister mod på at arbejde uden for rammerne.

Sammen skaber Kim, Anna og Yasmine et trygt, fagligt stærkt og inkluderende læringsrum, hvor der er plads til at eksperimentere, fejle, udvikle sig – og skinne. Legacy Beauty Makeup Academy er et sted, hvor teknik møder personlighed, og hvor hver elev bliver set, løftet og klædt på til beautybranchen.